Flamsted Centret er en moderne hytte kun 20 km syd for Aalborg centrum. Hytten ligger midt i et smukt naturområde bestående af 24 tønder land. Rundt på arealet forefindes bålpladser, lejrpladser og naturstier.
Hytten
A: Opholdsrum med pejs
B: Køkken
C: Soverum med 32 sovepladser
D: Soverum med 12 sovepladser
E: Soverum med 7 sovepladser og mødebord
F: Grupperum med mødebord og 3 sovepladser
G: Grupperum med mødebord og 3 sovepladser (i stueetage er der 2 sovepladser)
H: Toilet og baderum
I: Depot for rengøringsartikler
Der er i alt 62 sovepladser, plads til 66 personer i pejsestuen og 4 grupperum med mødebord og 5-7 stole.
Køkken
I køkkenet er der stort gaskomfur med ovn, ekstra industriovn med 4 indstik, hurtig industriopvaskemaskine, køleskabe og fryser, kaffemaskiner samt elkedel. Almindeligt hvidt service, bestik og vandglas til 66 personer. Der forefindes også vinglas i hytten.
Rengøring
Der forefindes rengøringsmiddel i hytten, som lejer bedes benytte. Lejer medbringer selv klarklude, viskestykker og toiletpapir. Ved oprettelse af lejeaftale kan rengøring bestilles.
Mødefaciliteter
I opholdsstuen er der whiteboards og projector. I grupperummene og i sovesalen med siddegruppe er der placeret whiteboards. I er meget velkommen til at benytte tavlerne, men lejer bedes selv medbringe whiteboard markers.
Trådløst internet
Der er gratis trådløst internet, og koden forefindes i hytten.
Varmeinstallation
Centret er opvarmet med luft-tilvand varmepumpe og nye store radiatorer. Vand og varme er inkluderet i lejeprisen.
For ekstra komfort er der luft-til-luft varmepumpe i samlingsrummet. El til denne afregnes efter måler.
For ekstra hygge er der pejseindsats i samlingsrummet og gratis brænde hertil i brændeskuret.
Foldere
Downlad inspirationsfolder om Flamsted Centret her: Flamsted Centret inspiration folder
Downlad folder om praktiske detaljer for Flamsted Centret her: Detaljeret Flamsted Centret folder
Plantegning
Ude-arealet
Geder
Der er udsat geder i området for at holde bevoksningen nede. Gederne må ikke fodres. Hold afstand til gederne. De skal ikke være tamme. Information om ejeren af gederne findes ved centret.
Ved behov for teltlejr på området med geder kan gederne flyttes til andet område, så de ikke generer teltlejren. Kontakt udljer mindst 2 måneder inden lejeperioden.
Vores bålplads er indrettet med scene og siddepladser til alle. Der er strøm ved scenen.
Shelters
Der findes 2+3 shelters på området. Shelterne kan frit benyttes af lejerne – og af andre ude fra.
Der findes 2 små hytter på området. Hytterne er normalt tomme og kan frit benyttes af lejerne.
